Conjugation of segne
[ˈsɑjnə]to buckle, collapse (due to fatigue, stress etc.) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | segne |
Præsens
| jeg | segner |
| du | segner |
| han / hun / den / det | segner |
| vi | segner |
| I | segner |
| de | segner |
Præteritum
| jeg | segnede |
| du | segnede |
| han / hun / den / det | segnede |
| vi | segnede |
| I | segnede |
| de | segnede |
Perfektum
| — | er segnet |
Imperativ
| — | segn |
Perfektum participium
| — | segnet |
Præsens participium
| — | segnende |