Conjugation of ryge
ryːəto smoke (to inhale and exhale tobacco smoke, to do so regularly or habitually) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | ryge |
Præsens
| jeg | ryger |
| du | ryger |
| han / hun / den / det | ryger |
| vi | ryger |
| I | ryger |
| de | ryger |
Præteritum
| jeg | røg |
| du | røg |
| han / hun / den / det | røg |
| vi | røg |
| I | røg |
| de | røg |
Imperativ
| — | ryg |
Perfektum participium
| — | røget |
Præsens participium
| — | rygende |
Passiv
Infinitiv
| — | ryges |
Præsens
| jeg | ryges |
| du | ryges |
| han / hun / den / det | ryges |
| vi | ryges |
| I | ryges |
| de | ryges |