Conjugation of rumme
to harbor or grasp (feelings, thoughts) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at rumme |
Præsens
| jeg | rummer |
| du | rummer |
| han / hun / den / det | rummer |
| vi | rummer |
| I | rummer |
| de | rummer |
Præteritum
| jeg | rummede |
| du | rummede |
| han / hun / den / det | rummede |
| vi | rummede |
| I | rummede |
| de | rummede |
Perfektum
| — | har rummet |
Imperativ
| — | rum |