Conjugation of rubricere
to classify, to label Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | rubricere |
Præsens
| jeg | rubricerer |
| du | rubricerer |
| han / hun / den / det | rubricerer |
| vi | rubricerer |
| I | rubricerer |
| de | rubricerer |
Præteritum
| jeg | rubricerede |
| du | rubricerede |
| han / hun / den / det | rubricerede |
| vi | rubricerede |
| I | rubricerede |
| de | rubricerede |
Perfektum
| — | har rubriceret |
Imperativ
| — | rubricer |
Perfektum participium
| — | rubriceret |
Præsens participium
| — | rubricerende |
Passiv
Infinitiv
| — | rubriceres |
Præsens
| jeg | rubriceres |
| du | rubriceres |
| han / hun / den / det | rubriceres |
| vi | rubriceres |
| I | rubriceres |
| de | rubriceres |
Præteritum
| jeg | rubriceredes |
| du | rubriceredes |
| han / hun / den / det | rubriceredes |
| vi | rubriceredes |
| I | rubriceredes |
| de | rubriceredes |