Conjugation of ringe
To call, to telephone Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | ringe |
Præsens
| jeg | ringer |
| du | ringer |
| han / hun / den / det | ringer |
| vi | ringer |
| I | ringer |
| de | ringer |
Præteritum
| jeg | ringede |
| du | ringede |
| han / hun / den / det | ringede |
| vi | ringede |
| I | ringede |
| de | ringede |
Perfektum
| — | har ringet |
Imperativ
| — | ring |
Perfektum participium
| — | ringet |
Præsens participium
| — | ringende |
Passiv
Infinitiv
| — | ringes |
Præsens
| jeg | ringes |
| du | ringes |
| han / hun / den / det | ringes |
| vi | ringes |
| I | ringes |
| de | ringes |
Præteritum
| jeg | ringedes |
| du | ringedes |
| han / hun / den / det | ringedes |
| vi | ringedes |
| I | ringedes |
| de | ringedes |