Conjugation of revolutionere
rɛvolusjoneːrərevolutionize (to radically or significantly change) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at revolutionere |
Præsens
| jeg | revolutionerer |
| du | revolutionerer |
| han / hun / den / det | revolutionerer |
| vi | revolutionerer |
| I | revolutionerer |
| de | revolutionerer |
Præteritum
| jeg | revolutionerede |
| du | revolutionerede |
| han / hun / den / det | revolutionerede |
| vi | revolutionerede |
| I | revolutionerede |
| de | revolutionerede |
Perfektum
| — | har er |
Imperativ
| — | revolutioner |