Conjugation of reservere
to restrict, limit access to (something) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | reservere |
Præsens
| jeg | reserverer |
| du | reserverer |
| han / hun / den / det | reserverer |
| vi | reserverer |
| I | reserverer |
| de | reserverer |
Præteritum
| jeg | reserverede |
| du | reserverede |
| han / hun / den / det | reserverede |
| vi | reserverede |
| I | reserverede |
| de | reserverede |
Perfektum
| — | har reserveret |
Imperativ
| — | reserver |
Perfektum participium
| — | reserveret |
Præsens participium
| — | reserverende |
Passiv
Infinitiv
| — | reserveres |
Præsens
| jeg | reserveres |
| du | reserveres |
| han / hun / den / det | reserveres |
| vi | reserveres |
| I | reserveres |
| de | reserveres |
Præteritum
| jeg | reserveredes |
| du | reserveredes |
| han / hun / den / det | reserveredes |
| vi | reserveredes |
| I | reserveredes |
| de | reserveredes |