Conjugation of radbrække
raðbrɛkəbreak on the wheel (medieval punishment) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | radbrække |
Præsens
| jeg | radbrækker |
| du | radbrækker |
| han / hun / den / det | radbrækker |
| vi | radbrækker |
| I | radbrækker |
| de | radbrækker |
Præteritum
| jeg | radbrækkede |
| du | radbrækkede |
| han / hun / den / det | radbrækkede |
| vi | radbrækkede |
| I | radbrækkede |
| de | radbrækkede |
Perfektum
| — | har radbrækket |
Imperativ
| — | radbræk |
Perfektum participium
| — | radbrækket |
Præsens participium
| — | radbrækkende |
Passiv
Infinitiv
| — | radbrækkes |
Præsens
| jeg | radbrækkes |
| du | radbrækkes |
| han / hun / den / det | radbrækkes |
| vi | radbrækkes |
| I | radbrækkes |
| de | radbrækkes |
Præteritum
| jeg | radbrækkedes |
| du | radbrækkedes |
| han / hun / den / det | radbrækkedes |
| vi | radbrækkedes |
| I | radbrækkedes |
| de | radbrækkedes |