Conjugation of rådspørge
to ask (somebody) for advice, to consult. Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | rådspørge |
Præsens
| jeg | rådspørger |
| du | rådspørger |
| han / hun / den / det | rådspørger |
| vi | rådspørger |
| I | rådspørger |
| de | rådspørger |
Præteritum
| jeg | rådspurgte |
| du | rådspurgte |
| han / hun / den / det | rådspurgte |
| vi | rådspurgte |
| I | rådspurgte |
| de | rådspurgte |
Perfektum
| — | har rådspurgt |
Imperativ
| — | rådspørg |
Perfektum participium
| — | rådspurgt |
Præsens participium
| — | rådspørgende |
Passiv
Infinitiv
| — | rådspørges |
Præsens
| jeg | rådspørges |
| du | rådspørges |
| han / hun / den / det | rådspørges |
| vi | rådspørges |
| I | rådspørges |
| de | rådspørges |
Præteritum
| jeg | rådspurgtes |
| du | rådspurgtes |
| han / hun / den / det | rådspurgtes |
| vi | rådspurgtes |
| I | rådspurgtes |
| de | rådspurgtes |