Conjugation of puste
to groan, pant (to breathe audibly and forcefully due to hard physical exertion or a certain state of mind) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | puste |
Præsens
| jeg | puster |
| du | puster |
| han / hun / den / det | puster |
| vi | puster |
| I | puster |
| de | puster |
Præteritum
| jeg | pustede |
| du | pustede |
| han / hun / den / det | pustede |
| vi | pustede |
| I | pustede |
| de | pustede |
Imperativ
| — | pust |
Perfektum participium
| — | pustet |
Præsens participium
| — | pustende |
Passiv
Infinitiv
| — | pustes |
Præsens
| jeg | pustes |
| du | pustes |
| han / hun / den / det | pustes |
| vi | pustes |
| I | pustes |
| de | pustes |