Conjugation of patruljere
to patrol Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | patruljere |
Præsens
| jeg | patruljerer |
| du | patruljerer |
| han / hun / den / det | patruljerer |
| vi | patruljerer |
| I | patruljerer |
| de | patruljerer |
Præteritum
| jeg | patruljerede |
| du | patruljerede |
| han / hun / den / det | patruljerede |
| vi | patruljerede |
| I | patruljerede |
| de | patruljerede |
Perfektum
| — | har patruljeret |
Imperativ
| — | patruljer |
Perfektum participium
| — | patruljeret |
Præsens participium
| — | patruljerende |
Passiv
Infinitiv
| — | patruljeres |
Præsens
| jeg | patruljeres |
| du | patruljeres |
| han / hun / den / det | patruljeres |
| vi | patruljeres |
| I | patruljeres |
| de | patruljeres |
Præteritum
| jeg | patruljeredes |
| du | patruljeredes |
| han / hun / den / det | patruljeredes |
| vi | patruljeredes |
| I | patruljeredes |
| de | patruljeredes |