Conjugation of opmuntre
encourage (mentally support or motivate) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at opmuntre |
Præsens
| jeg | opmuntrer |
| du | opmuntrer |
| han / hun / den / det | opmuntrer |
| vi | opmuntrer |
| I | opmuntrer |
| de | opmuntrer |
Præteritum
| jeg | opmuntrede |
| du | opmuntrede |
| han / hun / den / det | opmuntrede |
| vi | opmuntrede |
| I | opmuntrede |
| de | opmuntrede |
Perfektum
| — | har opmuntret |
Imperativ
| — | opmuntr |