Conjugation of observere
to observe Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | observere |
Præsens
| jeg | observerer |
| du | observerer |
| han / hun / den / det | observerer |
| vi | observerer |
| I | observerer |
| de | observerer |
Præteritum
| jeg | observerede |
| du | observerede |
| han / hun / den / det | observerede |
| vi | observerede |
| I | observerede |
| de | observerede |
Perfektum
| — | har observeret |
Imperativ
| — | observér |
Perfektum participium
| — | observeret |
Præsens participium
| — | observérende |
Passiv
Infinitiv
| — | observéres |
Præsens
| jeg | observéres |
| du | observéres |
| han / hun / den / det | observéres |
| vi | observéres |
| I | observéres |
| de | observéres |
Præteritum
| jeg | observeredes |
| du | observeredes |
| han / hun / den / det | observeredes |
| vi | observeredes |
| I | observeredes |
| de | observeredes |