Conjugation of notere
To note. Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | notere |
Præsens
| jeg | noterer |
| du | noterer |
| han / hun / den / det | noterer |
| vi | noterer |
| I | noterer |
| de | noterer |
Præteritum
| jeg | noterede |
| du | noterede |
| han / hun / den / det | noterede |
| vi | noterede |
| I | noterede |
| de | noterede |
Imperativ
| — | noter |
Perfektum participium
| — | noteret |
Præsens participium
| — | noterende |
Passiv
Infinitiv
| — | noteres |
Præsens
| jeg | noteres |
| du | noteres |
| han / hun / den / det | noteres |
| vi | noteres |
| I | noteres |
| de | noteres |
Præteritum
| jeg | noteredes |
| du | noteredes |
| han / hun / den / det | noteredes |
| vi | noteredes |
| I | noteredes |
| de | noteredes |