Conjugation of nidstirre
ˈniðˌsdiɐ̯ˀʌto stare in a rude, scornful, or contemptuous manner Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | nidstire |
Præsens
| jeg | nidstirer |
| du | nidstirer |
| han / hun / den / det | nidstirer |
| vi | nidstirer |
| I | nidstirer |
| de | nidstirer |
Præteritum
| jeg | nidstirede |
| du | nidstirede |
| han / hun / den / det | nidstirede |
| vi | nidstirede |
| I | nidstirede |
| de | nidstirede |
Imperativ
| — | nidstir |
Perfektum participium
| — | nidstiret |
Præsens participium
| — | nidstirende |
Passiv
Infinitiv
| — | nidstires |
Præsens
| jeg | nidstires |
| du | nidstires |
| han / hun / den / det | nidstires |
| vi | nidstires |
| I | nidstires |
| de | nidstires |
Præteritum
| jeg | nidstiredes |
| du | nidstiredes |
| han / hun / den / det | nidstiredes |
| vi | nidstiredes |
| I | nidstiredes |
| de | nidstiredes |