Conjugation of munde
join, open into, open onto Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at munde |
Præsens
| jeg | munder |
| du | munder |
| han / hun / den / det | munder |
| vi | munder |
| I | munder |
| de | munder |
Præteritum
| jeg | mundede |
| du | mundede |
| han / hun / den / det | mundede |
| vi | mundede |
| I | mundede |
| de | mundede |
Perfektum
| — | har mundet |
Imperativ
| — | mund |