Conjugation of mørkne
to darken, get dark Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | mørkne |
Præsens
| jeg | mørkner |
| du | mørkner |
| han / hun / den / det | mørkner |
| vi | mørkner |
| I | mørkner |
| de | mørkner |
Præteritum
| jeg | mørknede |
| du | mørknede |
| han / hun / den / det | mørknede |
| vi | mørknede |
| I | mørknede |
| de | mørknede |
Perfektum
| — | er mørknet |
Imperativ
| — | mørkn |
Perfektum participium
| — | mørknet |
Præsens participium
| — | mørknende |
Passiv
Infinitiv
| — | mørknes |
Præsens
| jeg | mørknes |
| du | mørknes |
| han / hun / den / det | mørknes |
| vi | mørknes |
| I | mørknes |
| de | mørknes |
Præteritum
| jeg | mørknedes |
| du | mørknedes |
| han / hun / den / det | mørknedes |
| vi | mørknedes |
| I | mørknedes |
| de | mørknedes |