Conjugation of lystre
to obey Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | lystre |
Præsens
| jeg | lystrer |
| du | lystrer |
| han / hun / den / det | lystrer |
| vi | lystrer |
| I | lystrer |
| de | lystrer |
Præteritum
| jeg | lystrede |
| du | lystrede |
| han / hun / den / det | lystrede |
| vi | lystrede |
| I | lystrede |
| de | lystrede |
Perfektum
| — | har lystret |
Imperativ
| — | lystr |
Perfektum participium
| — | lystret |
Præsens participium
| — | lystrende |
Passiv
Infinitiv
| — | lystres |
Præsens
| jeg | lystres |
| du | lystres |
| han / hun / den / det | lystres |
| vi | lystres |
| I | lystres |
| de | lystres |
Præteritum
| jeg | lystredes |
| du | lystredes |
| han / hun / den / det | lystredes |
| vi | lystredes |
| I | lystredes |
| de | lystredes |