Conjugation of ligge
[ˈleɡ̊ə]to lie (be in horizontal position; be placed or situated) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | ligge |
Præsens
| jeg | ligger |
| du | ligger |
| han / hun / den / det | ligger |
| vi | ligger |
| I | ligger |
| de | ligger |
Præteritum
| jeg | lå |
| du | lå |
| han / hun / den / det | lå |
| vi | lå |
| I | lå |
| de | lå |
Imperativ
| — | lig |
Perfektum participium
| — | ligget |
Præsens participium
| — | liggende |
Passiv
Infinitiv
| — | ligges |
Præsens
| jeg | ligges |
| du | ligges |
| han / hun / den / det | ligges |
| vi | ligges |
| I | ligges |
| de | ligges |