Conjugation of kurere
to cure, to heal Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | kurere |
Præsens
| jeg | kurerer |
| du | kurerer |
| han / hun / den / det | kurerer |
| vi | kurerer |
| I | kurerer |
| de | kurerer |
Præteritum
| jeg | kurerede |
| du | kurerede |
| han / hun / den / det | kurerede |
| vi | kurerede |
| I | kurerede |
| de | kurerede |
Perfektum
| — | har kureret |
Imperativ
| — | kurer |
Perfektum participium
| — | kureret |
Præsens participium
| — | kurerende |
Passiv
Infinitiv
| — | kureres |
Præsens
| jeg | kureres |
| du | kureres |
| han / hun / den / det | kureres |
| vi | kureres |
| I | kureres |
| de | kureres |
Præteritum
| jeg | kureredes |
| du | kureredes |
| han / hun / den / det | kureredes |
| vi | kureredes |
| I | kureredes |
| de | kureredes |