Conjugation of krybe
kryːbəto grovel, cringe (to be humble or fearful in the face of somebody) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | krybe |
Præsens
| jeg | kryber |
| du | kryber |
| han / hun / den / det | kryber |
| vi | kryber |
| I | kryber |
| de | kryber |
Præteritum
| jeg | krøb |
| du | krøb |
| han / hun / den / det | krøb |
| vi | krøb |
| I | krøb |
| de | krøb |
Imperativ
| — | kryb |
Perfektum participium
| — | krøbet |
Præsens participium
| — | krybende |
Passiv
Infinitiv
| — | krybes |
Præsens
| jeg | krybes |
| du | krybes |
| han / hun / den / det | krybes |
| vi | krybes |
| I | krybes |
| de | krybes |