Conjugation of kombinere
combine Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at kombinere |
Præsens
| jeg | kombinerer |
| du | kombinerer |
| han / hun / den / det | kombinerer |
| vi | kombinerer |
| I | kombinerer |
| de | kombinerer |
Præteritum
| jeg | kombinerede |
| du | kombinerede |
| han / hun / den / det | kombinerede |
| vi | kombinerede |
| I | kombinerede |
| de | kombinerede |
Perfektum
| — | har kombineret |
Imperativ
| — | kombiner |