Conjugation of knokle
to knuckle; press or hit with a clenched fist Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | knokle |
Præsens
| jeg | knokler |
| du | knokler |
| han / hun / den / det | knokler |
| vi | knokler |
| I | knokler |
| de | knokler |
Præteritum
| jeg | knoklede |
| du | knoklede |
| han / hun / den / det | knoklede |
| vi | knoklede |
| I | knoklede |
| de | knoklede |
Perfektum
| — | har knoklet |
Imperativ
| — | knokl |
Perfektum participium
| — | knoklet |
Præsens participium
| — | knoklende |
Passiv
Infinitiv
| — | knokles |
Præsens
| jeg | knokles |
| du | knokles |
| han / hun / den / det | knokles |
| vi | knokles |
| I | knokles |
| de | knokles |
Præteritum
| jeg | knokledes |
| du | knokledes |
| han / hun / den / det | knokledes |
| vi | knokledes |
| I | knokledes |
| de | knokledes |