Conjugation of knage
To creak, groan or crack Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | knage |
Præsens
| jeg | knager |
| du | knager |
| han / hun / den / det | knager |
| vi | knager |
| I | knager |
| de | knager |
Præteritum
| jeg | knagede |
| du | knagede |
| han / hun / den / det | knagede |
| vi | knagede |
| I | knagede |
| de | knagede |
Perfektum
| — | har knaget |
Imperativ
| — | knag |
Perfektum participium
| — | knaget |
Præsens participium
| — | knagende |
Passiv
Infinitiv
| — | knages |
Præsens
| jeg | knages |
| du | knages |
| han / hun / den / det | knages |
| vi | knages |
| I | knages |
| de | knages |
Præteritum
| jeg | knagedes |
| du | knagedes |
| han / hun / den / det | knagedes |
| vi | knagedes |
| I | knagedes |
| de | knagedes |