Conjugation of klirre
to clink, clank, clatter Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at klirre |
Præsens
| jeg | klirrer |
| du | klirrer |
| han / hun / den / det | klirrer |
| vi | klirrer |
| I | klirrer |
| de | klirrer |
Præteritum
| jeg | klirrede |
| du | klirrede |
| han / hun / den / det | klirrede |
| vi | klirrede |
| I | klirrede |
| de | klirrede |
Perfektum
| — | har klirret |
Imperativ
| — | klir |