Conjugation of kline
to build a primitive mud house Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | kline |
Præsens
| jeg | kliner |
| du | kliner |
| han / hun / den / det | kliner |
| vi | kliner |
| I | kliner |
| de | kliner |
Præteritum
| jeg | klinede |
| du | klinede |
| han / hun / den / det | klinede |
| vi | klinede |
| I | klinede |
| de | klinede |
Perfektum
| — | har klinet |
Imperativ
| — | klin |
Perfektum participium
| — | klinet |
Præsens participium
| — | klinende |
Passiv
Infinitiv
| — | klines |
Præsens
| jeg | klines |
| du | klines |
| han / hun / den / det | klines |
| vi | klines |
| I | klines |
| de | klines |
Præteritum
| jeg | klinedes |
| du | klinedes |
| han / hun / den / det | klinedes |
| vi | klinedes |
| I | klinedes |
| de | klinedes |