Conjugation of klappe
to clap, to applaud Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | klappe |
Præsens
| jeg | klapper |
| du | klapper |
| han / hun / den / det | klapper |
| vi | klapper |
| I | klapper |
| de | klapper |
Præteritum
| jeg | klappede |
| du | klappede |
| han / hun / den / det | klappede |
| vi | klappede |
| I | klappede |
| de | klappede |
Perfektum
| — | har klappet |
Imperativ
| — | klap |
Perfektum participium
| — | klappet |
Præsens participium
| — | klappende |
Passiv
Infinitiv
| — | klappes |
Præsens
| jeg | klappes |
| du | klappes |
| han / hun / den / det | klappes |
| vi | klappes |
| I | klappes |
| de | klappes |
Præteritum
| jeg | klappedes |
| du | klappedes |
| han / hun / den / det | klappedes |
| vi | klappedes |
| I | klappedes |
| de | klappedes |