Conjugation of kikse
To fail. Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | kikse |
Præsens
| jeg | kikser |
| du | kikser |
| han / hun / den / det | kikser |
| vi | kikser |
| I | kikser |
| de | kikser |
Præteritum
| jeg | kiksede |
| du | kiksede |
| han / hun / den / det | kiksede |
| vi | kiksede |
| I | kiksede |
| de | kiksede |
Perfektum
| — | er kikset |
Imperativ
| — | kiks |
Perfektum participium
| — | kikset |
Præsens participium
| — | kiksende |
Passiv
Infinitiv
| — | kikses |
Præsens
| jeg | kikses |
| du | kikses |
| han / hun / den / det | kikses |
| vi | kikses |
| I | kikses |
| de | kikses |
Præteritum
| jeg | kiksedes |
| du | kiksedes |
| han / hun / den / det | kiksedes |
| vi | kiksedes |
| I | kiksedes |
| de | kiksedes |