Conjugation of kastrere
to make (someone) weak or powerless Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | kastrere |
Præsens
| jeg | kastrerer |
| du | kastrerer |
| han / hun / den / det | kastrerer |
| vi | kastrerer |
| I | kastrerer |
| de | kastrerer |
Præteritum
| jeg | kastrerede |
| du | kastrerede |
| han / hun / den / det | kastrerede |
| vi | kastrerede |
| I | kastrerede |
| de | kastrerede |
Perfektum
| — | har kastreret |
Imperativ
| — | kastrer |
Perfektum participium
| — | kastreret |
Præsens participium
| — | kastrerende |
Passiv
Infinitiv
| — | kastreres |
Præsens
| jeg | kastreres |
| du | kastreres |
| han / hun / den / det | kastreres |
| vi | kastreres |
| I | kastreres |
| de | kastreres |
Præteritum
| jeg | kastreredes |
| du | kastreredes |
| han / hun / den / det | kastreredes |
| vi | kastreredes |
| I | kastreredes |
| de | kastreredes |