Conjugation of justere
to adjust Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | justere |
Præsens
| jeg | justerer |
| du | justerer |
| han / hun / den / det | justerer |
| vi | justerer |
| I | justerer |
| de | justerer |
Præteritum
| jeg | justerede |
| du | justerede |
| han / hun / den / det | justerede |
| vi | justerede |
| I | justerede |
| de | justerede |
Perfektum
| — | har justeret |
Imperativ
| — | juster |
Perfektum participium
| — | justeret |
Præsens participium
| — | justerende |
Passiv
Infinitiv
| — | justeres |
Præsens
| jeg | justeres |
| du | justeres |
| han / hun / den / det | justeres |
| vi | justeres |
| I | justeres |
| de | justeres |
Præteritum
| jeg | justeredes |
| du | justeredes |
| han / hun / den / det | justeredes |
| vi | justeredes |
| I | justeredes |
| de | justeredes |