Conjugation of jagte
to chase, hunt Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | jagte |
Præsens
| jeg | jagter |
| du | jagter |
| han / hun / den / det | jagter |
| vi | jagter |
| I | jagter |
| de | jagter |
Præteritum
| jeg | jagtede |
| du | jagtede |
| han / hun / den / det | jagtede |
| vi | jagtede |
| I | jagtede |
| de | jagtede |
Perfektum
| — | har jagtet |
Imperativ
| — | jagt |
Perfektum participium
| — | jagtet |
Præsens participium
| — | jagtende |
Passiv
Infinitiv
| — | jagtes |
Præsens
| jeg | jagtes |
| du | jagtes |
| han / hun / den / det | jagtes |
| vi | jagtes |
| I | jagtes |
| de | jagtes |
Præteritum
| jeg | jagtedes |
| du | jagtedes |
| han / hun / den / det | jagtedes |
| vi | jagtedes |
| I | jagtedes |
| de | jagtedes |