Conjugation of jævne
[ˈjɛwnə]to make (something) flat, even and smooth, to level out. Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | jævne |
Præsens
| jeg | jævner |
| du | jævner |
| han / hun / den / det | jævner |
| vi | jævner |
| I | jævner |
| de | jævner |
Præteritum
| jeg | jævnede |
| du | jævnede |
| han / hun / den / det | jævnede |
| vi | jævnede |
| I | jævnede |
| de | jævnede |
Perfektum
| — | har jævnet |
Imperativ
| — | jævn |
Perfektum participium
| — | jævnet |
Passiv
Infinitiv
| — | jævnes |
Præsens
| jeg | jævnes |
| du | jævnes |
| han / hun / den / det | jævnes |
| vi | jævnes |
| I | jævnes |
| de | jævnes |
Præteritum
| jeg | jævnedes |
| du | jævnedes |
| han / hun / den / det | jævnedes |
| vi | jævnedes |
| I | jævnedes |
| de | jævnedes |