Conjugation of husere
to run riot, ravage, rampage Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | husere |
Præsens
| jeg | huserer |
| du | huserer |
| han / hun / den / det | huserer |
| vi | huserer |
| I | huserer |
| de | huserer |
Præteritum
| jeg | huserede |
| du | huserede |
| han / hun / den / det | huserede |
| vi | huserede |
| I | huserede |
| de | huserede |
Perfektum
| — | har huseret |
Imperativ
| — | huser |
Perfektum participium
| — | huseret |
Præsens participium
| — | huserende |
Passiv
Infinitiv
| — | huseres |
Præsens
| jeg | huseres |
| du | huseres |
| han / hun / den / det | huseres |
| vi | huseres |
| I | huseres |
| de | huseres |
Præteritum
| jeg | huseredes |
| du | huseredes |
| han / hun / den / det | huseredes |
| vi | huseredes |
| I | huseredes |
| de | huseredes |