Conjugation of holde op
stop (doing something) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at holde op |
Præsens
| jeg | holder op |
| du | holder op |
| han / hun / den / det | holder op |
| vi | holder op |
| I | holder op |
| de | holder op |
Præteritum
| jeg | holdt op |
| du | holdt op |
| han / hun / den / det | holdt op |
| vi | holdt op |
| I | holdt op |
| de | holdt op |
Perfektum
| — | er holdt op |
Imperativ
| — | hold op |