Conjugation of hjemsøge
to torment, afflict Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | hjemsøge |
Præsens
| jeg | hjemsøger |
| du | hjemsøger |
| han / hun / den / det | hjemsøger |
| vi | hjemsøger |
| I | hjemsøger |
| de | hjemsøger |
Præteritum
| jeg | hjemsøgte |
| du | hjemsøgte |
| han / hun / den / det | hjemsøgte |
| vi | hjemsøgte |
| I | hjemsøgte |
| de | hjemsøgte |
Perfektum
| — | har hjemsøgt |
Imperativ
| — | hjemsøg |
Perfektum participium
| — | hjemsøgt |
Præsens participium
| — | hjemsøgende |
Passiv
Infinitiv
| — | hjemsøges |
Præsens
| jeg | hjemsøges |
| du | hjemsøges |
| han / hun / den / det | hjemsøges |
| vi | hjemsøges |
| I | hjemsøges |
| de | hjemsøges |
Præteritum
| jeg | hjemsøgtes |
| du | hjemsøgtes |
| han / hun / den / det | hjemsøgtes |
| vi | hjemsøgtes |
| I | hjemsøgtes |
| de | hjemsøgtes |