Conjugation of hilde
to blind, captivate, beguile (in certain prejudices or ideas) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | hilde |
Præsens
| jeg | hilder |
| du | hilder |
| han / hun / den / det | hilder |
| vi | hilder |
| I | hilder |
| de | hilder |
Præteritum
| jeg | hildede |
| du | hildede |
| han / hun / den / det | hildede |
| vi | hildede |
| I | hildede |
| de | hildede |
Perfektum
| — | er hildet |
Imperativ
| — | hild |
Perfektum participium
| — | hildet |
Præsens participium
| — | hildende |
Passiv
Infinitiv
| — | hildes |
Præsens
| jeg | hildes |
| du | hildes |
| han / hun / den / det | hildes |
| vi | hildes |
| I | hildes |
| de | hildes |
Præteritum
| jeg | hildedes |
| du | hildedes |
| han / hun / den / det | hildedes |
| vi | hildedes |
| I | hildedes |
| de | hildedes |