Conjugation of guddommeliggøre
to deify Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | guddommeliggøre |
Præsens
| jeg | guddommeliggør |
| du | guddommeliggør |
| han / hun / den / det | guddommeliggør |
| vi | guddommeliggør |
| I | guddommeliggør |
| de | guddommeliggør |
Præteritum
| jeg | guddommeliggjorde |
| du | guddommeliggjorde |
| han / hun / den / det | guddommeliggjorde |
| vi | guddommeliggjorde |
| I | guddommeliggjorde |
| de | guddommeliggjorde |
Perfektum
| — | har guddommeliggjort |
Imperativ
| — | guddommeliggør |
Perfektum participium
| — | guddommeliggjort |
Præsens participium
| — | guddommeliggørende |
Passiv
Infinitiv
| — | guddommeliggøres |
Præsens
| jeg | guddommeliggøres |
| du | guddommeliggøres |
| han / hun / den / det | guddommeliggøres |
| vi | guddommeliggøres |
| I | guddommeliggøres |
| de | guddommeliggøres |
Præteritum
| jeg | guddommeliggjordes |
| du | guddommeliggjordes |
| han / hun / den / det | guddommeliggjordes |
| vi | guddommeliggjordes |
| I | guddommeliggjordes |
| de | guddommeliggjordes |