Conjugation of gribe
seize, grab, grasp, grip, clutch Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | gribe |
Præsens
| jeg | griber |
| du | griber |
| han / hun / den / det | griber |
| vi | griber |
| I | griber |
| de | griber |
Præteritum
| jeg | greb |
| du | greb |
| han / hun / den / det | greb |
| vi | greb |
| I | greb |
| de | greb |
Imperativ
| — | grib |
Perfektum participium
| — | grebet |
Præsens participium
| — | gribende |
Passiv
Infinitiv
| — | gribes |
Præsens
| jeg | gribes |
| du | gribes |
| han / hun / den / det | gribes |
| vi | gribes |
| I | gribes |
| de | gribes |
Præteritum
| jeg | grebes |
| du | grebes |
| han / hun / den / det | grebes |
| vi | grebes |
| I | grebes |
| de | grebes |