Conjugation of granske
examine, study, scrutinize Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | granske |
Præsens
| jeg | gransker |
| du | gransker |
| han / hun / den / det | gransker |
| vi | gransker |
| I | gransker |
| de | gransker |
Præteritum
| jeg | granskede |
| du | granskede |
| han / hun / den / det | granskede |
| vi | granskede |
| I | granskede |
| de | granskede |
Perfektum
| — | har gransket |
Imperativ
| — | gransk |
Perfektum participium
| — | gransket |
Præsens participium
| — | granskende |
Passiv
Infinitiv
| — | granskes |
Præsens
| jeg | granskes |
| du | granskes |
| han / hun / den / det | granskes |
| vi | granskes |
| I | granskes |
| de | granskes |
Præteritum
| jeg | granskedes |
| du | granskedes |
| han / hun / den / det | granskedes |
| vi | granskedes |
| I | granskedes |
| de | granskedes |