Conjugation of godkende
To approve, to allow Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | godkende |
Præsens
| jeg | godkender |
| du | godkender |
| han / hun / den / det | godkender |
| vi | godkender |
| I | godkender |
| de | godkender |
Præteritum
| jeg | godkendte |
| du | godkendte |
| han / hun / den / det | godkendte |
| vi | godkendte |
| I | godkendte |
| de | godkendte |
Perfektum
| — | har godkendt |
Imperativ
| — | godkend |
Perfektum participium
| — | godkendt |
Præsens participium
| — | godkendende |
Passiv
Infinitiv
| — | godkendes |
Præsens
| jeg | godkendes |
| du | godkendes |
| han / hun / den / det | godkendes |
| vi | godkendes |
| I | godkendes |
| de | godkendes |
Præteritum
| jeg | godkendtes |
| du | godkendtes |
| han / hun / den / det | godkendtes |
| vi | godkendtes |
| I | godkendtes |
| de | godkendtes |