Conjugation of gisne
ɡis.nəto guess (have a presumption about (someone/something)) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | gisne |
Præsens
| jeg | gisner |
| du | gisner |
| han / hun / den / det | gisner |
| vi | gisner |
| I | gisner |
| de | gisner |
Præteritum
| jeg | gisnede |
| du | gisnede |
| han / hun / den / det | gisnede |
| vi | gisnede |
| I | gisnede |
| de | gisnede |
Imperativ
| — | gisn |
Perfektum participium
| — | gisnet |
Præsens participium
| — | gisnende |
Passiv
Infinitiv
| — | gisnes |
Præsens
| jeg | gisnes |
| du | gisnes |
| han / hun / den / det | gisnes |
| vi | gisnes |
| I | gisnes |
| de | gisnes |
Præteritum
| jeg | gisnedes |
| du | gisnedes |
| han / hun / den / det | gisnedes |
| vi | gisnedes |
| I | gisnedes |
| de | gisnedes |