Conjugation of gentænke
to rethink, revision Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | gentænke |
Præsens
| jeg | gentænker |
| du | gentænker |
| han / hun / den / det | gentænker |
| vi | gentænker |
| I | gentænker |
| de | gentænker |
Præteritum
| jeg | gentænkte |
| du | gentænkte |
| han / hun / den / det | gentænkte |
| vi | gentænkte |
| I | gentænkte |
| de | gentænkte |
Perfektum
| — | har gentænkt |
Imperativ
| — | gentænk |
Perfektum participium
| — | gentænkt |
Præsens participium
| — | gentænkende |
Passiv
Infinitiv
| — | gentænkes |
Præsens
| jeg | gentænkes |
| du | gentænkes |
| han / hun / den / det | gentænkes |
| vi | gentænkes |
| I | gentænkes |
| de | gentænkes |
Præteritum
| jeg | gentænktes |
| du | gentænktes |
| han / hun / den / det | gentænktes |
| vi | gentænktes |
| I | gentænktes |
| de | gentænktes |