Conjugation of genføde
to rebirth, to reincarnate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | genføde |
Præsens
| jeg | genføder |
| du | genføder |
| han / hun / den / det | genføder |
| vi | genføder |
| I | genføder |
| de | genføder |
Præteritum
| jeg | genfødte |
| du | genfødte |
| han / hun / den / det | genfødte |
| vi | genfødte |
| I | genfødte |
| de | genfødte |
Perfektum
| — | har genfødt |
Imperativ
| — | genfød |
Perfektum participium
| — | genfødt |
Præsens participium
| — | genfødende |
Passiv
Infinitiv
| — | genfødes |
Præsens
| jeg | genfødes |
| du | genfødes |
| han / hun / den / det | genfødes |
| vi | genfødes |
| I | genfødes |
| de | genfødes |
Præteritum
| jeg | genfødtes |
| du | genfødtes |
| han / hun / den / det | genfødtes |
| vi | genfødtes |
| I | genfødtes |
| de | genfødtes |