Conjugation of galdre
[ˈɡalʁʌ]to perform magic, wizardry, witchcraft, sorcery (consisting of spells and incantations) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | galdre |
Præsens
| jeg | galdrer |
| du | galdrer |
| han / hun / den / det | galdrer |
| vi | galdrer |
| I | galdrer |
| de | galdrer |
Præteritum
| jeg | galdrede |
| du | galdrede |
| han / hun / den / det | galdrede |
| vi | galdrede |
| I | galdrede |
| de | galdrede |
Perfektum
| — | har galdret |
Imperativ
| — | galdr |
Perfektum participium
| — | galdret |
Præsens participium
| — | galdrende |
Passiv
Infinitiv
| — | galdres |
Præsens
| jeg | galdres |
| du | galdres |
| han / hun / den / det | galdres |
| vi | galdres |
| I | galdres |
| de | galdres |
Præteritum
| jeg | galdredes |
| du | galdredes |
| han / hun / den / det | galdredes |
| vi | galdredes |
| I | galdredes |
| de | galdredes |