Conjugation of gætte
[ˈɡɛdə]to tip, guess (solving a task or answering a question correctly) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | gætte |
Præsens
| jeg | gætter |
| du | gætter |
| han / hun / den / det | gætter |
| vi | gætter |
| I | gætter |
| de | gætter |
Præteritum
| jeg | gættede |
| du | gættede |
| han / hun / den / det | gættede |
| vi | gættede |
| I | gættede |
| de | gættede |
Imperativ
| — | gæt |
Perfektum participium
| — | gættet |
Præsens participium
| — | gættende |
Passiv
Infinitiv
| — | gættes |
Præsens
| jeg | gættes |
| du | gættes |
| han / hun / den / det | gættes |
| vi | gættes |
| I | gættes |
| de | gættes |
Præteritum
| jeg | gættedes |
| du | gættedes |
| han / hun / den / det | gættedes |
| vi | gættedes |
| I | gættedes |
| de | gættedes |