Conjugation of fungere
to function Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | fungere |
Præsens
| jeg | fungerer |
| du | fungerer |
| han / hun / den / det | fungerer |
| vi | fungerer |
| I | fungerer |
| de | fungerer |
Præteritum
| jeg | fungerede |
| du | fungerede |
| han / hun / den / det | fungerede |
| vi | fungerede |
| I | fungerede |
| de | fungerede |
Perfektum
| — | har fungeret |
Imperativ
| — | funger |
Perfektum participium
| — | fungeret |
Præsens participium
| — | fungerende |
Passiv
Infinitiv
| — | fungeres |
Præsens
| jeg | fungeres |
| du | fungeres |
| han / hun / den / det | fungeres |
| vi | fungeres |
| I | fungeres |
| de | fungeres |
Præteritum
| jeg | fungeredes |
| du | fungeredes |
| han / hun / den / det | fungeredes |
| vi | fungeredes |
| I | fungeredes |
| de | fungeredes |