Conjugation of fuldføre
to complete, finish Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | fuldføre |
Præsens
| jeg | fuldfører |
| du | fuldfører |
| han / hun / den / det | fuldfører |
| vi | fuldfører |
| I | fuldfører |
| de | fuldfører |
Præteritum
| jeg | fuldførte |
| du | fuldførte |
| han / hun / den / det | fuldførte |
| vi | fuldførte |
| I | fuldførte |
| de | fuldførte |
Perfektum
| — | har fuldført |
Imperativ
| — | fuldfør |
Perfektum participium
| — | fuldført |
Præsens participium
| — | fuldførende |
Passiv
Infinitiv
| — | fuldføres |
Præsens
| jeg | fuldføres |
| du | fuldføres |
| han / hun / den / det | fuldføres |
| vi | fuldføres |
| I | fuldføres |
| de | fuldføres |