Conjugation of forespørge
to ask, request (especially politely in a political-administrative system) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forespørge |
Præsens
| jeg | forespørger |
| du | forespørger |
| han / hun / den / det | forespørger |
| vi | forespørger |
| I | forespørger |
| de | forespørger |
Præteritum
| jeg | forespurgte |
| du | forespurgte |
| han / hun / den / det | forespurgte |
| vi | forespurgte |
| I | forespurgte |
| de | forespurgte |
Perfektum
| — | har forespurgt |
Imperativ
| — | forespørg |
Perfektum participium
| — | forespurgt |
Præsens participium
| — | forespørgende |
Passiv
Infinitiv
| — | forespørges |
Præsens
| jeg | forespørges |
| du | forespørges |
| han / hun / den / det | forespørges |
| vi | forespørges |
| I | forespørges |
| de | forespørges |
Præteritum
| jeg | forespurgtes |
| du | forespurgtes |
| han / hun / den / det | forespurgtes |
| vi | forespurgtes |
| I | forespurgtes |
| de | forespurgtes |