Conjugation of flirte
to flirt Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at flirte |
Præsens
| jeg | flirter |
| du | flirter |
| han / hun / den / det | flirter |
| vi | flirter |
| I | flirter |
| de | flirter |
Præteritum
| jeg | flirtede |
| du | flirtede |
| han / hun / den / det | flirtede |
| vi | flirtede |
| I | flirtede |
| de | flirtede |
Perfektum
| — | har flirtet |
Imperativ
| — | flirt |