Conjugation of favne
to have intercourse, sex (with) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | favne |
Præsens
| jeg | favner |
| du | favner |
| han / hun / den / det | favner |
| vi | favner |
| I | favner |
| de | favner |
Præteritum
| jeg | favnede |
| du | favnede |
| han / hun / den / det | favnede |
| vi | favnede |
| I | favnede |
| de | favnede |
Perfektum
| — | har favnet |
Imperativ
| — | favn |
Perfektum participium
| — | favnet |
Præsens participium
| — | favnende |
Passiv
Infinitiv
| — | favnes |
Præsens
| jeg | favnes |
| du | favnes |
| han / hun / den / det | favnes |
| vi | favnes |
| I | favnes |
| de | favnes |
Præteritum
| jeg | favnedes |
| du | favnedes |
| han / hun / den / det | favnedes |
| vi | favnedes |
| I | favnedes |
| de | favnedes |